top of page

SFO PRAKTISK

Åbningstider

Mandag – fredag kl. 07.00 – 08.00.

Mandag – torsdag kl. 13.20 – 17.00.

Fredag kl. 12.25 – 16.30.

 

SFO har forskellige tilmeldingsmuligheder, som er nærmere beskrevet i skolehåndbogen.

SFO telefonnummer 51 43 90 92

til sms eller tlf. opkald.

Ind- og udmelding

Foregår på skolens kontor. Skemaer kan også fås i SFO. Udmeldelser og niveauændringer skal ske skriftligt og med en måneds varsel til den 1. i en måned.

SFO-omfang

SFO er for alle børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse.
SFO har plads til ca. 80 børn.

Kontaktblad

Når dit barn begynder i SFO, får du udleveret et “kontaktblad”, som skal udfyldes og afleveres hurtigst muligt.


Kontaktbladet indeholder oplysninger, der gør det muligt for SFO at kontakte pårørende, hvis det er påkrævet, eller at tage særlige hensyn grundet allergi eller andet.


Husk, det er et forældreansvar, at oplysningerne altid er opdateret.

Smitte

Hvis man opdager, at ens barn er smittebærer (skoldkopper, børneorm, børnesår, lus eller andet) er det vigtigt, at SFO-personalet får besked så hurtigt som muligt, så forældrekredsen kan informeres og tage forholdsregler i forbindelse med smittefare.

Goddag og farvel

For at have overblik over hvem og hvor mange børn, der er i SFO, har vi en goddag- og farvelrutine, som skal overholdes. Dette er vigtigt for, at vi kan varetage vores ansvar for børnene. Barnet skal huske at sige goddag og farvel til en voksen, og barnet skal huske at krydse sig af på vores skema, når det kommer fra skolen og ‘runde sig af’, når det går hjem.


Det er vigtigt at give personalet besked, hvis dit barn bliver hentet af en anden end sædvanligt, eller hvis det selv skal gå hjem.


Hvis børnene skal lege med hinanden hjemme, efter at de har været i SFO, skal aftalerne være lavet hjemmefra.


Beskeder til SFO kan gives pr. telefon (51 43 90 92), i Intra eller på whiteboardtavlen i SFO. Det er også muligt at sende en sms til os. Det kan ske på tlf 51 43 90 92. Vi læser beskeder kl.12.15 og kl.14.15. Vi besvarer som udgangspunkt ikke beskeder, da vi vægter samværet med børnene.

Mobiltelefoner og smartwatches

Børnenes mobiltelefoner skal være slukkede i SFO-tiden. Børnenes digitale ure skal ligeledes være "offline", da vi vægter børnenes uforstyrrede leg og muligheder for deltagelse i legen med vennerne.
Vi forbeholder os ret til at inddrage telefoner og smartwatches, såfremt de benyttes i børnenes SFO-tid. 

Dagsplan

7.00-8.00

Morgen-SFO for tilmeldte børn.

13.15

Børnene hentes i klasserne.

13.20
Børnene spiser deres medbragte mad - henholdsvis børnehaveklassen og 1. klasse på Storstuen og 2. og 3. klasse på Lillestuen.
14.00
Alle børn er ude.
14.15
Børnene kan vælge, om de vil deltage i dagens tilbudte aktiviteter, eller om de vil fortsætte i den frie leg. Det er frit, om man vil være ude eller inde. 
15.30
Fri leg og diverse aktiviteter. De sidste børn, som er tilmeldt niveau 1, sendes hjem eller hentes.
17.00 / fredag 16.30
SFO'en lukker. 

* Det er vigtigt, at børnene har en sund og solid madpakke med, da dagen stadig har mange timer, hvor kroppen har brug for god og sund energi. Der er altid vand på bordene, når vi spiser.

Mulige aktiviteter
  • Biblioteksbesøg – Vi låner bøger til SFO.

  • Leg i hallen

  • Sang og musik

  • Kreative fremstillinger

  • Træværksted

  • Bål og snobrødsbagning

  • Udendørs boldspil

  • Brug af naturområdet

  • Leg på legeplads

 

Aktiviteter gennemføres i det omfang, der er mulighed for det.

Årlige begivenheder og udflugter
  • SFO'ens klasseansvarlige voksne deltager i klassernes forældremøder og forældresamtaler.

  • SFO'en deltager i Kratholmskolens årlige Julestue og musikarrangement, Skratholm. 

  • SFO'en afholder hver december et julearrangement , hvor børn fra 2. og 3. klasse går Lucia.

  • Der planlægges udflugter for børnehaveklassen til 2. klasse hvert forår.

  • SFO'en holder hvert forår en fest for 3. klasse.

 

SFO forbeholder sig ret til at deltage i eller lave arrangementer, som ikke ligger fast. Der skal være plads til gode ideer og friske initiativer som ikke skal begrænses af faste rammer.

Kratholmskolen-maj2024_©FlyingOctober-500k-1693.jpg
Du er velkommen til at kontakte Kratholmskolens skoleleder for yderligere oplysninger
Bent Møller
Tlf. 65 96 22 69
Du er velkommen til at kontakte Kratholmskolens skoleleder for yderligere oplysninger
Bent Møller
Tlf. 65 96 22 69
Du er velkommen til at kontakte Kratholmskolens skoleleder for yderligere oplysninger
Bent Møller
Tlf. 65 96 22 69
bottom of page