top of page

OM SKOLEN

SKOLENS
GRUNDLAG
Skolen bygger sit virke på den kristne tro, som den er udtrykt i den apostolske trosbekendelse og på den overbevisning, at Bibelen er Guds inspirerede ord og autoritet i spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse.
Skolens formål

Det er skolens formål i tæt samarbejde med forældrene og gennem en grundig og velkvalificeret faglig undervisning at udfordre eleverne til at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som er med til at udvikle den enkeltes evner, anlæg og personlighed.

Gennem den daglige undervisning og i hele sit virke opøver skolen eleverne til medbestemmelse og medansvar samt til at optræde som ansvarsbevidste individer i et forpligtende fællesskab og dermed udruste dem til aktivt at tage del i et demokratisk og frit samfund som det danske med lige rettigheder og pligter for alle.

 

I overensstemmelse med det kristne livssyn søger skolen i hele sin hverdag at skabe en tryg og positiv atmosfære, således at den enkelte elev kan øge sin lyst til at lære, udvikle sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og ansvarlig stillingtagen i et sundt og karakterdannende miljø.

 

Undervisningen i kristendom sigter på at give eleverne et fyldigt kendskab til Bibelen og til kristen etik og på at udfordre dem til selvstændig stillingtagen til den kristne tro.

Skolen er åben for elever, der sammen med deres forældre er bekendt med og vil være loyale overfor skolens grundlag og formål.

bottom of page